• Kontakt os
  • Log ind
  • Demo
  • Kontakt

8 konkurrencefordele med medieanalyse

4 min. læsetid
Leder du efter måder at styrke din organisations kommunikation, markedsposition og forretningsresultater på? Så kan medieanalyse være vejen til dine mål. I dette blogindlæg ser vi nærmere på de konkurrencefordele, du kan få ved hjælp af mediedata.

Medielandskabet er i konstant forandring. Det samme kan siges om betingelserne og mulighederne for at få dit budskab igennem. Det er krævende hele tiden at tilpasse sig og justere sit arbejde. For mange organisationer kan en ny tilgang til at forstå og bruge kommunikation som værktøj derfor være smart (eller endda nødvendig).

Medieanalyse er en måde at få ny og dybere forståelse af markedet og din egen position. Du får indsigt i, hvordan din virksomheds kommunikation klarer sig i forskellige medier, og hvad det har af indvirkning – både på jer selv og konkurrenterne. Denne indsigt kan ikke bare forbedre din kommunikationsstrategi og dine resultater betydeligt, men den kan også hjælpe dig med at opdage nye muligheder i markedet, skabe konkurrencemæssige fordele og undgå faldgruber.

Læs videre og find ud af, hvordan du kan udnytte dybdegående medieanalyse strategisk og styrke din virksomhed eller organisation.

1. Kvantificer effekten af din kommunikation

Effektiv kommunikation handler ikke kun om at forme og formidle budskaber; det handler også om at nå ud til din målgruppe og få noget til at ske. Ændre holdninger og vaner, sætte gang i en købelyst eller noget andet. For virksomheder, der bruger tid og ressourcer på ekstern kommunikation, er det vigtigt at identificere, hvilke budskaber der kommer igennem, og hvilke der ikke gør.

Det er her, medieanalyse kan spille en afgørende rolle. Moderne teknologi gør det muligt at kvantificere effekten af budskaber, virksomhedens share of voice i medierne, kvaliteten af omtalen, stemningen i omtalen (positiv, negativ eller neutral) og meget mere. Denne dokumentation er guld værd, når man skal justere sin kommunikationsstrategi, planlægge kampagner eller arbejde med omdømme og branding.

2. Ram plet med dine budskaber

At få sit budskab så godt igennem, at aviserne vælger at skrive om det, og folk deltager i samtalen på sociale medier (i positiv forstand), kræver både ekspertise og indsigt. Den indsigt kan man få fra medierne selv.

Medieanalyse gør det f.eks. muligt at identificere, hvilke medier og journalister der skriver om det samme emne som dig, hvilke emner og problemstillinger der engagerer, hvem der påvirker debatten – og ikke mindst hvem der ikke gør. På den måde kan du justere dine budskaber og ramme din målgruppe.

Konkurrencefordele comp

3. Lær mere om dine konkurrenter

At vinde markedsandele kræver, at du kender dine konkurrenters forretning lige så godt som din egen. Det handler om at genkende styrker og svagheder, forstå din målgruppe bedre end nogen anden og gribe mulighederne, før andre gør det.

Det er måske lettere sagt end gjort, men opgaven er betydeligt lettere med medieanalyse end uden. Ved at tage udgangspunkt i mediedata kan du få et overblik over dine konkurrenters aktiviteter, budskaber og markedsposition – både nu og hvordan det har udviklet sig over tid. Hvis du gransker tallene, kan du måske endda identificere nogle nye muligheder for at styrke din egen markedsposition.

4. Forstærk effekten af din markedsføring

Som kommunikatør og marketingmedarbejder er man aldrig færdiguddannet. Det evigt foranderlige medielandskab bliver ved med at give nye udfordringer, uanset hvor dygtig du er til at formulere budskaber, designe kampagner eller organisere events. Det er ikke nok bare at følge med tiden, men man er også nødt til at se tilbage og lære nyt undervejs.

Det er her, medieanalyse kan være til stor hjælp. Ved at undersøge responsen i medierne (hvad enten det er redaktionelle eller sociale medier) efter en kampagne, en produktlancering, et event eller noget andet, får du værdifuld indsigt, som kan hjælpe dig med at optimere din markedsføring og kommunikation og opnå større, målbar effekt.

5. Udnyt markedstendenser og muligheder

En virksomheds overlevelsesevne er tæt forbundet med dens evne til at være relevant. Og relevans er utvivlsomt lettere at opnå, hvis man forstår den skiftende mediedynamik og kan spotte nye trends og tendenser i branchen.

Ved at måle og analysere udviklingen i redaktionelle og sociale medier kan du opdage nye emner eller begivenheder, som engagerer din målgruppe og dine interessenter. Hvis der er nye behov eller præferencer i markedet, kan din virksomhed være den første til at identificere dem og lancere en løsning.

6. Tag kontrol over dit omdømme

Omdømmet er måske det vigtigste aktiv, en virksomhed kan have, og derfor er omdømmehåndtering en naturlig del af forretnings- og kommunikationsstrategien for mange. Men selv om man arbejder med sit omdømme internt, er det i sidste ende markedet, der bestemmer resultatet.

Hvis du vil vide præcis, hvordan opfattelsen af jer ser ud, så du kan træffe de rigtige foranstaltninger, er du nødt til at måle. Det er også den eneste måde, man kan være sikker på, at de foranstaltninger man træffer, har den ønskede effekt. Med andre ord er mediedata et ekstremt nyttigt værktøj til at styre omdømmet.

7. Reducer risikoen forbundet med ESG-kommunikation

Forventningen om at virksomheder og organisationer skal tage et socialt ansvar og kommunikere om det, forsvinder ikke foreløbigt. For mange virksomheder betyder det, at ESG (environment, social, governance) er blevet en del af deres kommunikationsstrategi. Men at kommunikere om ESG kræver ofte dyb indsigt i branchen, og selv da er det ikke uden risiko.

Ved hjælp af mediedata kan du undersøge risikoprofilen for din egen eller andre relevante virksomheder. Her kan du læse om forskellige scenarier, hvor analyse af mediedata kan gøre dig bedre rustet til ESG-kommunikation.

8. Få strategisk indsigt i din brandingindsats

Alle, der har arbejdet med branding, ved, at det er en kunst. Det handler om at balancere mellem enkelhed og troværdighed, at differentiere sig fra sine konkurrenter, men nå ud til den samme målgruppe, og det handler om at bevise den værdi, man tilfører, ikke bare tale om den. Og så handler det om endnu mere end det.

Medieanalyse kan hjælpe dig med at mestre den kunst. Mediedata kan fortælle dig, om dine budskaber trænger igennem, og hvordan de bliver modtaget, om der er geografiske forskelle, der påvirker omtalen, hvilke aktører og influencere, der sætter dagsordenen i branchen, og en lang række andre værdifulde indsigter, der kan anvendes direkte i din brandingstrategi.

Kort fortalt

Medieanalyse er en måde at forvandle rå mediedata til strategisk guld for virksomheder og organisationer. Ved at integrere medieanalyse i din forretningsstrategi kan du ikke bare holde trit med, men også forudse og påvirke branchetrends og målgrupper – og skabe nye forretningsresultater. Når mediedata bruges bedst, kan det hjælpe med at forbedre en virksomheds kommunikation, samt dens markedsposition og brandopfattelse.

Læs også

Kontakt os

Vil du vide mere om mulighederne med medieanalyse, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

Meld deg på vårt nyhetsbrev

Med registreringen godtar du å motta digitale godbiter i form av nyhetsbrev og invitasjoner i innboksen din fra Infomedia AS. Vi tar godt vare på dine personlige opplysninger. Du kan lese mer i vår personvernpolicy.

DOWNLOAD medieanalyse

Medieomtalen af Folkemødet 2024

DOWNLOAD E-BOg

Fra medieomtale til markedsindsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan